2.11.78.1, 2018-11-28 22:27:40

FAQs.

De vigtigste spørgsmål og svar vedrørende elektromobilitet.

Både elbiler til privat og erhvervsmæssig brug får for det meste deres energi fra lavspændingsnettet.

I Tyskland forsynes stikdåserne i husholdningerne med vekselstrøm med en spænding på 230 volt. Der er også mulighed for trefasede tilslutninger med 400 volt, som hyppigt benævnes ”stærkstrøm”. Strømstyrken i husholdninger er som regel begrænset til 16 A med passende sikringer.

Strømmængden fra regenerative kilder svinger ekstremt meget. Kraftig vind og en skyfri himmel sørger periodevist for et rigeligt overskud. Så frakobles vindmøller og solcelleanlæg og/eller der opstår negative strømpriser på strømbørsen. Her er intelligent integreret elektromobilitet endog en del af løsning og ikke problemet: Fremover kan batterierne i elbiler fungere som mobile strømlagre på tidspunkter med overskud. Når solen ikke længere skinner, og der blæser mildere vinde, ledes energien så tilbage fra bilerne til huset eller elnettet (Vehicle-to-Grid eller V2G). Med større batterier og tilsvarende indtægtsmodeller for føreren kan denne anvende en del af batteriet, som han eksempelvis ikke bruger til den ugentlige pendling, til dette formål.

Hvis arbejdstagere tilslutter deres elbil til ladestationen, så snart de når frem til firmaområdet, kan det rent faktisk medføre problemer i lavspændingsnettet.

Producerende brancher er dog allerede bekendt med emner såsom belastningsstyring. Denne teknologi udvides, så den også omfatter ladestationer. I den forbindelse fastlægger den ansvarlige den maksimale strømstyrke, som stilles til rådighed til opladning af elbiler. Således undgår man spidsbelastninger og dermed ekstra omkostninger. Så snart de store produktionsanlæg starter op, eller kantinekøkkenet behøver megen strøm i tidsrummet mellem kl. 9 og 11, skal elbilerne vente eller oplades langsommere. Batterierne i bilerne oplades først, når efterspørgslen falder igen på firmaområdet. Antallet af elbiler, der kan oplades på firmaområdet, afhænger af størrelsen og anvendelsesprofilen og skal fastsættes i en situations- og behovsanalyse.

I Tyskland er opgaven med at opbygge en effektiv opladningsinfrastruktur et fælles anliggende for de offentlige myndigheder, bilproducenterne og elselskaberne. Ifølge forbundsregeringen skal det aktuelle tal på omkring 12.000 offentlige ladestationer hurtigst muligt øges til 15.000, heraf 5.000 til lynopladning. Dette er en del af miljøpræmien fra 2016: Ud over et tilskud til køb af el- og hybridbiler investerer forbundsregeringen 300 millioner euro i udbygningen af opladningsinfrastrukturen. De tre største byer i Tyskland, Berlin, Hamborg og München, har erkendt behovet og stiller sammen 14 millioner euro til rådighed for opbygningen af ladestationer i deres byområder.

Hertil kommer i alt 400 lynopladningsstationer ved motorveje i Europa, som udbyderen IONITY – et Joint Venture mellem bilproducenterne BMW Group, Daimler AG, Ford Motor Company samt Volkswagen koncernen med Audi og Porsche – vil installere frem mod 2020. De første 20 stationer med CCS-tilslutninger og en effekt på op til 350 kW opsættes for øjeblikket langs med hovedtrafikårerne i Tyskland og Europa. Hos elselskaberne tilbydes offentlige ladestationer blandt andet af Energie Baden-Württemberg (EnBW), Vattenfall og Innogy. Også de 400 tyske motorvejsrastepladser fra udbyderen Tank & Rast skal forsynes med lynopladningsstationer med jævnstrøm – i starten af 2018 var 300 lokationer allerede blevet ”elektrificeret”. Ved hjælp af den massive udbygning, som ovennævnte aktiviteter kun udgør starten på, bliver mobilitet over lange strækninger fremover sikret på komfortabel vis.

De fleste aktuelle elbiler tillader en vekselstrømsopladning med mindst 7,4 kW. Som ekstraudstyr tilbydes hyppigt også en opladningsmulighed med vekselstrøm på 11 kW og/eller en opladningsmulighed med jævnstrøm på 50 kW og mere. Hvilke opladningstyper og -ydelser, som de biler, der foretrækkes i din bilflåde, tilbyder, spiller derfor en afgørende rolle ved planlægningen af din ladeinfrastruktur.

Den mest enkle grundregel for elektromobilitet er følgende: Jo højere ladeydelse er, desto hurtigere er batteriet opladet igen. Dog kan varigheden af en opladning variere betydeligt alt efter opladningstype, ladetilstand for batteriet og den ydelse, som bilen kan optage (styret af bilens ladekontrolenhed). Også omgivelsesbetingelserne såsom temperatur og sollys samt batteritemperaturen i bilen kan spille en rolle. I sidste ende bestemmer det svageste led i denne kæde den reelt mulige ladeydelse.

For at finde den passende ydelse bør man stille sig selv dette spørgsmål: Hvor megen tid står til rådighed for en fuld opladning af mine biler? Dette kan være hele arbejdstiden for en medarbejder eller nogle få timer, fx når flådebiler kører flere ture dagligt.

Nej, ikke endnu. Landsdækkende løsninger indføres dog gradvist: For ikke at skulle indgå aftaler om opladning med alle regionale forsyningsselskaber, har roaming-udbydere som eksempelvis Hubject etableret sig. De samler adgangen til og afregningen for forskellige ladestationer over hele Europa. Imidlertid kan man også vælge mellem mange forskellige udbydere (fx Charge&Fuel fra Volkswagen Leasing GmbH), som muliggør landsdækkende opladning ved 30.000 - 50.000 ladestationer i Europa på enkel og komfortabel vis.

Ved placeringen af ladestationerne skal man desuden tage højde for placeringen af forsyningskablerne fra nettilslutningen eller transformatoren til ladestationerne. Alle forsyningskabler skal placeres i tomme rør eller på kabelbakker. I den forbindelse skal man tage højde for, at man ikke må krydse nogen gasledninger.

Overvej derfor også den mulige kabelføring allerede ved planlægning af lokationen. Vejene mellem nettilslutningen/transformeren og ladeinfrastrukturen skal være så kort som muligt. Hvis store afstande mellem ladestationerne og hovedfordeleren er uundgåelige, anbefales det at installere underfordelere i nærheden af lokationerne.

Alle kabeltværsnit og elektriske komponenter skal være konstrueret til de planlagte ladeydelser og de pågældende strømgennemløb. Desuden skal man kontrollere, om den eksisterende nettilslutning er dimensioneret til størrelsen af flåden (eventuelt med supplement til belastningsstyring), eller om den skal forstærkes. Ud over forstærkningen af den eksisterende tilslutning kan en ny, separat tilslutning eller transformator til din opladningsinfrastruktur også være formålstjenlig. Hvad angår lynopladning af større flåder kræves der i visse tilfælde en mellemspændingstilslutning (lokal nettransformator).

Plug-in Hybrid Electric Vehicle, dvs. en bil med hybridmotor, hvor batteriet desuden kan oplades eksternt

Worldwide harmonized Light vehicles Test Procedure. WLTP er en europæisk standardiseret kørselscyklus, der trådte i kraft i 2017. Den fastsætter bilers emission og forbrug; også el- og hybridbiler vurderes i henhold til denne kørselscyklus. WLTP-testforløbet er obligatorisk for alle nyindregistrerede biler fra og med den 1. september 2018.

Ja, via koncernpartneren ”The Mobility House" for enkeltkunder og fremover for stor- og flådekunder; Ionity (sammenslutning af forskellige OEM'er) bygger lynladestandere ved motorvejsstrækninger.