2.3.47.2, 2017-10-10 18:26:25

Car-Net FAQ.

Guide & Inform.

Find svarene på de hyppigst stillede spørgsmål om Volkswagen Car-Net Guide & Inform.

Hvilke udgifter kan jeg forvente?

De første tre års brug er gratis for den oprindelige køber af bilen. Tjenesterne kan anvendes uden yderligere forpligtelser, så længe kunden registrerer sig for brug inden for 90 dage efter at have overtaget ejerskabet af bilen som den oprindelige ejer. Efter denne periode kan brugen af tjenesterne forlænges mod et gebyr på EUR 79,00 pr. år. Brugen af tjenesterne kræver internetadgang via et mobilnetværk, hvilket kan medføre yderligere udgifter til dataoverførsel (særligt i udlandet). Spørg på forhånd din mobilnetværksudbyder, om dit mobiltelefonabonnement omfatter en aftale om dataforbrug. Volkswagen anbefaler et abonnement uden begrænset dataforbrug. Aftalen er altid bundet til bilen, hvilket betyder, at hvis en aftaleindehaver sælger sin bil inden for aftaleperioden, kan den nye ejer bruger tjenesterne i den resterende periode.

Skal jeg indgå en separat aftale om tjenesterne?

Ja, Guide & Inform kræver en separat aftale, der indgås under registreringsprocessen på Car-Net-kundeportalen. Tjenesterne er gratis i tre år for den oprindelige køber af bilen. Aftalen er altid bundet til bilen, hvilket betyder, at hvis en aftaleindehaver sælger sin bil inden for aftaleperioden, kan den nye ejer bruger tjenesterne i den resterende periode.

Hvordan konfigurerer jeg min bil, så jeg kan bestille/bruge tjenesterne?

For at du kan bruge Guide & Inform-tjenesterne, skal mindst ét af navigationssystemerne ("Discover Media" eller "Discover Media Plus") bestilles. Du kan enten bruge din smartphone som hotspot til bilen via trådløst internet, vælge multimedietjenesterne "wireless Internet access" (ekstraudstyr) eller konfigurere en internetforbindelse med en UMTS-stick. UMTS-stick og multimedietjenesterne "wireless Internet access" (ekstraudstyr) kræver begge et SIM-kort, der købes fra en mobilnetværksudbyder, så du kan oprette forbindelse til internettet.

Hvilken internetforbindelse bruger bilen?

Der er flere måder at konfigurere en internetforbindelse i bilen:

1. Du kan forbinde din mobiltelefon til navigationssystemet via trådløst internet. For at gøre dette skal din internetkompatible mobiltelefon være i stand til at oprette et personligt trådløst hotspot. Derefter skal navigationssystemet forbindes med hotspottet.

2. Du kan indsætte en UMTS-stick med integreret SIM-kort (med dataabonnement) i USB-porten. SIM-kortet til UMTS-sticken skal købes fra en mobilnetværksudbyder.

Er disse tjenester tilgængelige i alle europæiske lande?

Nej, landene har forskellig tilgængelighed og kan have delvise begrænsninger. Du kan finde nærmere oplysninger i listen over tilgængelighed af tjenesterne på vores hjemmeside: Link til din lokale Car-Net-side

Hvordan kan jeg se, om min nuværende mobiltelefon er kompatibel med Car-Net?

Din mobiltelefon er kompatibel med Car-Net, hvis den kan oprette et personligt trådløst hotspot. For at finde ud af, om din mobiltelefon har denne funktion, kan du læse i brugsanvisningen eller spørge mobiltelefonproducenten.

Kan jeg bestille tjenesterne til alle Volkswagen Erhvervsbiler?

Nej, Car-Net-tjenesterne fås i øjeblikket kun til udvalgte modeller. De understøttede Volkswagen Erhvervsbiler og de tilgængelige tjenestepakker kan ses via linket til din lokale Car-Net-side

Kan jeg bestille Car-Net-tjenesterne enkeltvis?

Nej, tjenesterne fås kun som en pakke.

Er der risiko for, at tjenesterne ikke virker, selv om alle kravene er opfyldt?

Det er teoretisk muligt. Der er forskellige, ofte midlertidige, årsager til dette, såsom manglende netværksforbindelse under kørsel i tunneller eller viadukter eller forstyrrelse af mobiltelefoniudbyderens netværk. Sørg for, at du

•    har registreret dig til brug af tjenesterne på Car-Net-kundeportalen
•    har tilføjet din bil til din kundekonto på Car-Net-kundeportalen
•    er inden for aftaleperioden

Bemærk, at vi med jævne mellemrum vedligeholder de servere, der leverer tjenesten. Dette sker normalt om natten. Under vedligeholdelsen vil tjenesterne desværre kortvarigt være utilgængelige.

Kan hastigheden af dataoverførslen variere afhængigt af placering?

Ja. Afhængigt af placeringen varierer kvaliteten af netværks-/internetforbindelsen og dermed overførselshastigheden. Mobilnetværksdækning varierer af og til kraftigt afhængigt af område og mobilnetværksudbyder. Du kan få information om mobilnetværksstandarderne og netværksdækningen fra mobilnetværksudbyderen. Andre faktorer kan også have stor indflydelse. I parkeringskældere og tunneller er det fx af og til ikke muligt at oprette forbindelse, eller forbindelsen kan være dårlig.

Hvilke data indsamles og gemmes i forbindelse med brugen af Car-Net-tjenesterne?

Data vedrørende brugen af Car-Net-tjenester Volkswagen AG indsamler, behandler og gemmer information i det omfang, det er nødvendigt for tjenesternes indholdsrelaterede design og anvendelse. Tjenesterne* forklares nedenfor. I visse tilfælde kan Volkswagen AG autorisere en tredjepart til at levere tjenesterne. Til dette formål overføres de nedenfor beskrevne data til den autoriserede tredjepart. Volkswagen AG videregiver ikke kundeinformation (fx navn og adresse) eller bilens stelnummer til tredjepart.

Online-POI-søgning
I forbindelse med Online-POI-søgning sendes den valgte positions geokoordinater, søgeradius og bilens valgte sprog til Volkswagen AG og herfra til en søgetjeneste autoriseret af Volkswagen AG.

Onlinetrafikinformation
Online-trafikinformation viser den aktuelle trafiksituation på navigationssystemet. Denne information leveres af en trafiktjeneste, der er autoriseret af Volkswagen AG. Ved opdatering af trafikinformationer sender bilen information såsom geokoordinater, kørselsretning, hastighed, temperatur, nedbør, dato og IP-adresse til trafiktjenesten.

Destinationsimport
De POI'er, som brugeren har samlet på Car-Net-kundeportalen, gøres tilgængelige af Volkswagen AG, så de kan hentes via bilen. De gemmes, indtil brugeren sletter dem på Car-Net-kundeportalen. Når kunden søger efter POI'er på kortet på Car-Net-kundeportalen, overføres denne anmodning til en korttjeneste, der er autoriseret af Volkswagen AG.

Mine POI'er
Der overføres ikke data til en tredjepart ved import af en personlig favoritliste i Car-Net-kundeportalen.

Vejr
Vejrudsigter for bilens aktuelle placering, navigationsdestination eller en placering efter eget ønske leveres af en vejrtjeneste, der er autoriseret af Volkswagen AG. I forbindelse med denne forespørgsel sender bilen den ønskede placerings geokoordinater og indstillingerne for sprog og målenheder til Volkswagen AG. Derfra sendes informationen til vejrtjenesten.

Nyheder
Brugeren kan abonnere på nyhedskanaler på Car-Net-kundeportalen og senere se dem i bilen. Brugeren kan vælge newsfeeds og nyhedskategorier. Når nyhederne læses i bilen, overføres brugerens konfiguration til den valgte udbyder af newsfeed.

Bilstatusrapport
Bilstatusrapporter forespørges af brugeren via Car-Net-kundeportalen og leveres af bilen. De kan slettes af brugeren.

* Den faktiske tilgængelighed af de enkelte tjenester afhænger af bilmodellen og det valgte udstyr Status: 26. august 2014

Hvad er omfanget af de enkelte tjenester?

Online-POI-søgning
Denne tjeneste hjælper med at forbedre søgninger efter POI'er via en GoogleTM-onlineforespørgsel, der anvender langt mere aktuel information. Alle relevante POI'er i søgeradiussen vises i en overskuelig liste. Denne tjeneste viser detaljeret information om destinationen, fx den aktuelle afstand og adressen, og det er muligt at gemme resultatet og et kontakttelefonnummer, og det er også muligt at starte navigation til destinationen.

Onlinetrafikinformation
De seneste trafikinformationer giver brugeren et fremragende overblik, så han eller hun kan tilpasse sin rute dynamisk. Tjenesten leverer aktuel information om trafikforhold, ulykker, vejarbejde og køer samt opløsning af køer i så godt som realtid. Trafikdata vises på et grafisk display med farvet baggrund. Du kan få vist detaljeret information sammen med den forventede forsinkelse. Trafikmeldinger giver mulighed for aktiv dynamisk guidning, så den optimale alternative rute kan beregnes, hvis det er nødvendigt.

Destinationsimport
Brugerne kan vælge individuelle POI'er via Car-Net-kundeportalen og overføre disse til navigationssystemet. Individuelle POI'er kan fx omfatte adresser på venner, forretningspartnere eller yndlingsrestauranter. POI'er kan angives ved at indtaste adressen, gemme resultaterne af den integrerede GoogleTM-adressesøgning eller vælge et ønsket koordinat på det integrerede GoogleTM-kort.

Mine POI'er
Denne tjeneste giver brugerne mulighed for at oprette personlige POI-favoritlister via Car-Net-kundeportalen og overføre disse til navigationssystemet. Favoritlister kan omfatte lokale farlige områder, restaurantkæder, tankstationer, udflugtsmål og lignende. De kan fx oprettes ud fra kilder på internettet eller samlinger af særlige destinationslister på din computer. Disse lister kan uploades til Car-Net-kundeportalen og derfra sende til bilen.

Vejr
Aktuel vejrinformation vises på navigationssystemet. Tjenesten leverer information om vejret ved den aktuelle destination med detaljerede vejrudsigter eller en prognose for flere dage. Desuden kan tjenesten vise vejrudsigter for udvalgte lokationer på et kort, illustrere vejrvarsler i en vejrudsigt og vise en aktuel nedbørsradar.

Nyheder
Nyhedskanaler, der tidligere er tilføjet på Car-Net-kundeportalen, vises på navigationssystemet. Newsfeeds (RSS feeds) kan indtastes og vælges på Car-Net-kundeportalen eller importeres separat fra andre udbydere, inden de sendes til bilen.

Bilstatusrapport
Data vedrørende brug af bilen (fx næste servicebesøg eller advarsler i instrumentenheden) kan hentes på Car-Net-kundeportalen. På Car-Net-kundeportalen kan der oprettes og administreres (arkiveres) detaljerede bilstatusrapporter. En bilstatusrapport indeholder information om bl.a. fejlmeddelelser fra motoren, lygtesystemet, førerassistentsystemerne etc. (lignende advarselsmeddelelser i instrumentenheden, analogt til bilens logbog). Du kan også se oplysninger om fejlmeddelelserne.

Tankstationer
Ud over destinationskoordinaterne til navigationssystemet er der også adgang til andre informationer, fx aktuelle brændstofpriser ved tankstationer i området. Bilens brændstoftype identificeres og vises automatisk. Tankstationens navn, afstand, retning og aktuelle priser vises. Desuden kan den valgte tankstation importeres som en destination i guidningsystemet, gemmes som en destination og kontaktes via telefon. Du modtager også de seneste priser og priserne på andre brændstoftyper.

Parkeringspladser
Denne tjeneste viser dig alle parkeringspladser, inklusive offentlige pladser og parkeringshuse. Det samlede antal pladser og antallet af ledige pladser vises. Desuden vises alle tilgængelige oplysninger, fx afstand, åbningstider og priser.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg sælger min Car-Net-kompatible bil?

Aftalen om mobile onlinetjenester er bundet til den specifikke Car-Net-kompatible bil og overføres dermed til den nye ejer, hvis bilen sælges eller ejerskabet ændres. Den kan ikke overføres til en anden Car-Net-kompatibel bil. Hvis du sælger eller på anden måde overdrager ejerskabet til den Car-Net-kompatible bil permanent til tredjepart, skal du først

•    slette dine personlige data i navigationssystemet
•    fjerne din hardware (SIM-kort/Volkswagen CarStick) fra den Car-Net-kompatible bil
•    slette den Car-Net-kompatible bil fra din brugerkonto på Car-Net-kundeportalen (link til Car-Net-kundeportal på dit lokale sprog)

I oversigten er et af funktionsområderne gult, selvom de fleste fleste funktionsgrupper er grønne. Hvordan kan det være?

Statusindikatoren i oversigten svarer altid til hver funktionsgruppe i et funktionsområde. Så snart bare én funktionsgruppe bliver gul eller rød, påvirkes status for hele funktionsområdet. Det hjælper dig med at identificere, hvor der er opstået fejl, på rapportens startside.

Kan jeg downloade rapporten til min egen computer?

Ja, rapporten kan downloades som en PDF.

Kan jeg udskrive rapporten?

Ja, du kan udskrive rapporten ved at trykke på knappen "Print".

Skal jeg følge informationen i overskriften og anbefalingerne i meddelelseslinjen?

Der er tale om en anbefaling, ikke en instruks. Vær opmærksom på informationer i din logbog. Direkte meddelelser i bilen og rådgivning fra logbogen er det primære medie. Vi anbefaler dog, at informationer og anbefalinger følges, særligt i tilfælde af alvorlige systemfejl, for at forhindre større skade på din bil. Vær opmærksom på, at du ved at ignorere fejl kan udsætte dig selv og dine passagerer for fare.

Kan jeg kun se den nyeste rapport?

Nej, alle rapporter gemmes i 24 måneder. Lagerkapaciteten er begrænset til 50 bilstatusrapporter.

Sender min bil altid de nyeste data?

Nej. Der sendes altid kun data til Car-Net-kundeportalen kort efter, at motoren er blevet slukket, hvis der er en mobilnetværksforbindelse på det pågældende tidspunkt. Hvis du derfor ikke har startet din bil i fem dage, vil dataene også være fem dage gamle. Vær altid opmærksom på oplysningerne i instruktionsbogen og meddelelserne på bilens instrumentpanel.

Hvilke informationer indeholder rapporten?

Ud over bildata (stelnummer, kilometerantal) indeholder bilstatusrapporten status for advarselslamper i instrumentenheden (fx en pære er defekt) og information vedrørende næste servicebesøg på tidspunktet for generering.

Hvordan får jeg rapporten?

Ved manuelt at anmode om den på Car-Net-kundeportalen. Der kan du altid se den i din personlige konto. For at gøre dette skal du registrere dig på Car-Net-kundeportalen og enten forbinde din smartphone med din bil eller anvende et SIM-kort i din bil for at opnå netværksforbindelse. Alle de nødvendige data kan derefter registreres, og rapporten oprettes.

Kan jeg navigere til en valgt tankstation?

Ja, når du vælger en tankstation i listen, bliver dens adresse automatisk til en destination i navigationssystemet.

Hvilke oplysninger giver serveren mig?

Den angiver de aktuelle priser og placeringen.

Hvilke brændstoftyper vises?

Alle de oplysninger, som tankstationen har angivet, vises. Det betyder, afhængigt af omstændighederne, at der ud over de sædvanlige brændstoftyper, såsom diesel og blyfri, også vises andre brændstoftyper, såsom naturgas eller specialdiesel som Shell V-Power.

Hvor aktuelle er priserne?

Priserne leveres i så godt som realtid.

Hvordan fungerer søgningen?

Søgningen kan aktiveres manuelt af føreren eller automatisk, når brændstofstanden falder under et defineret niveau.

Hvad er forskellen på Mine POI'er og Destinationsimport?

Tjenesten Destinationsimport anvender udelukkende en destinationsadresse, der er indtastet på forhånd og vist på kortet på Car-Net-kundeportalen. Denne procedure kan sammenlignes med at vælge en destinationsadresse på et almindeligt navigationssystem. Fordelen er, at du let kan vælge og indtaste dine destinationer på din computer. I modsætning hertil fungerer tjenesten Mine POI'er udelukkende på basis af lister. Det betyder, at den altid sender hele lister med adresseoplysninger til bilen. Du kan selv sammensætte disse lister, eller du kan downloade dem fra en lang række portaler.

Hvilke oplysninger modtager jeg om den valgte destination?

Destinationerne indeholder et navn og adressen samt de geografiske koordinater til intern behandling i enheden (hvis det var muligt at klassificere adressen entydigt på Car-Net-kundeportalen).

Hvilke fordele giver denne tjeneste mig?

Den giver dig mulighed for at sende specifikke navigationsdata og adresser fra din computer til bilen, inden du kører af sted. Du kan søge efter præcise adresser på attraktioner, fx Brandenburger Tor, samt på hoteller og restauranter hjemmefra, inden du kører af sted, og sende dem til bilen.

Hvordan vælger jeg en onlinedestination på Car-Net-kundeportalen, og hvordan overfører jeg den til min bil?

Sektionen Destinationsimport på Car-Net-kundeportalen giver dig mulighed for at søge efter en destination via fritekst eller ved at indtaste en specifik adresse. På baggrund af de viste resultater kan du gemme en eller flere destinationer ved at klikke på "Gem". Derefter kan du sende alle destinationerne til din bil ved at klikke på knappen med en bil med en pil. Hvis du vil sende destinationen direkte fra resultatlisten til bilen, kan du også gøre dette ved at klikke på den samme knap. Den sendte destination gemmes samtidig på Car-Net-kundeportalen. Næste gang du starter din bil og opretter forbindelse til et mobilnetværk, downloades den sendte destination automatisk til bilen, hvor den vil være tilgængelig.

Hvor mange destinationer kan jeg gemme i bilen?

Der er i alt 500 hukommelsespladser i bilen. De anvendes dog ikke kun navigation og onlinedestinationer, men også til telefonkontakter.

Hvad er forskellen i forhold til gemte POI'er i "Discover Media" og "Discover Media Plus" (uden Car-Net)?

POI-søgningen fungerer på samme måde som en GoogleTM-søgning på internettet. Det sikrer, at søgningen er mere aktuel, og at der kan vises flere resultater.

Kan jeg importere mine egne POI'er?

Det er desværre ikke muligt med tjenesten Online-POI-søgning. Du kan dog søge efter særlige destinationer hjemmefra ved hjælp af tjenesten Destinationsimport og derefter sende dem til din bil.

Hvor mange POI'er kan jeg gemme?

Destinationshukommelsen anvendes af to tjenester: Til interne destinationer (fundet via en Google™ POI-søgning i bilen) samt til destinationer fra Destinationsimport (via Car-Net-kundeportalen hjemmefra). Både "Discover Media" og "Discover Media Plus" har en hukommelseskapacitet på op til 100 poster.

Hvilke oplysninger modtager jeg om POI'erne?

Afhængigt af den specifikke destination vises ud over adressen og den aktuelle afstand til destinationen også åbningstider og telefonnummer, hvis de er tilgængelige. Det giver dig mulighed for at ringe direkte op til destinationer fra søgningen.

Kan jeg importere mine egne POI'er?

Personlige POI'er kan ikke importeres ved hjælp af Car-Net-funktionerne. Disse personlige POI'er kan alternativt importeres med et sd-kort. For at gøre dette skal de tilgængelige POI-data konverteres til et Volkswagen-kompatibelt format med NAV Companion på Car-Net-kundeportalen og gemmes på et sd-kort. Når sd-kortet sættes i sd-kortlæseren, kan de personlige POI'er kopieres til navigationssystemet, hvor de kan bruges.

Gemmer Volkswagen eller Google™ mine POI'er?

Nej, dine personlige POI'er gemmes ikke af Volkswagen eller Google™.

Kan jeg vælge flere søgeområder på samme tid?

Nej, det er ikke muligt.

Hvordan vælger jeg et søgeområde?

Du kan vælge mellem søgeområderne "Positionsradius", "Destinationsradius" og "Adresseradius". De kan vælges i drop-down-menuen.

Kan jeg søge efter forskellige POI'er samtidig (fx restauranter og caféer)?

Det er muligt at finde destinationer ved hjælp af en fritekstsøgning. I den forbindelse kan man selvfølgelig også angive forskellige begreber samtidig. Man skal dog være opmærksom på, at resultaterne kan afvige kraftigt fra den ønskede destination, hvis der ikke er nogen logisk sammenhæng mellem begreberne

Hvilken radius søges der i?

Søgningen omfatter en radius på 10 km ud fra din aktuelle position.

Er det muligt at navigere hen til den pågældende parkeringsplads?

Ja, du kan enten gemme destinationen eller starte navigationen via startknappen.

Hvilke parkeringspladser viser tjenesten mig?

Tjenesten viser dig alle parkeringspladser – både offentlige parkeringspladser og parkeringshuse. Det samlede antal pladser og antallet af ledige pladser vises. Desuden vises alle tilgængelige oplysninger, fx afstand, åbningstider og priser. Bemærk, at den maksimale frihøjde i parkeringshuse kan være lavere end din bils højde.

Hvor aktuelle er dataene?

Det afhænger af udbyderen af den pågældende parkeringsplads eller det pågældende parkeringshus. Det er denne, der vælger, hvor ofte dataene sendes ud.

Tager navigationssystemet højde for vejroplysninger ved fx at undgå områder med advarsler om uvejr?

Nej.

Hvilke informationer bliver vist?

Den aktuelle temperatur, vindretningen og -styrken samt nedbørsmængden og vejrsituationen (sol, byger etc.) bliver vist. Herudover genereres der en prognose med vejrsituationen, temperaturen og nedbørssandsynligheden for de tre kommende 6-timers-perioder. Vejrsituationen, de laveste og højeste temperaturer samt nedbørssandsynligheden fungerer også som parametre for de næste to dage.

Hvor lang er prognosen?

Oplysningerne gælder for den pågældende dag samt for de næste to dage.

Hvilke steder kan tjenesten giver mig oplysninger om?

Tjenesten leverer vejroplysninger om din egen position og om destinationen.

Hvor kommer trafikinformationerne fra?

Disse aktuelle informationer leveres af en ekstern udbyder. Dataene hentes fra anonymiserede bevægelsesprofiler fra mobiltelefoner, smartphones med onlinenavigationsapps og onlinenavigationssystemer, og de bruges til at beregne trafiksituation. I den forbindelse skal et bestemt antal mobiltelefoner og navigationsenheder overføre data, så trafiksituationen kan beregnes. Det gør det muligt at danne sig et reelt billede af trafiksituationen. Derudover indsamles og anvendes der informationer fra vejsensorer og fra trafikcentre samt meldinger om ulykker.

Hvor aktuelle er informationerne? Får jeg også vist, når en kø opløses?

Trafikdataene bliver i dette system opdateret senest hvert 5. minut. Her tages der også hensyn til opløsning af kø, og flow-informationerne tilpasses i henhold hertil, så føreren altid har de nyeste informationer

Hvad er forskellen i forhold til data fra standard-TMC eller TMC pro?

Dataene fra TMC er udelukkende baseret på trafikmeldinger fra automobilorganisationer, trafikcentre og politiet. Som en ekstra kilde til information gør TMC pro også brug af data fra følere i asfalten, sensorer på broer og flådebiler. Begge systemer har i forhold til onlinetrafiksystemet markante forsinkelser og opdateres kun for hver 30 minutter. Desuden meldes opløsning af kø ikke – visningen forsvinder blot efter et vist stykke tid.

Markeres hele vejen eller kun den pågældende kørselsretning?

Hver kørselsretning bliver vist separat, så to forskellige farver kan ses tydeligt pr. vej.

Får jeg også vist, hvor meget tid jeg mister på grund af forsinkelsen, eller hvor lang køen er?

Du kan få vist ekstra information til hvert trafikproblem ved at trykke på trafiksymbolet. Her får du også vist længden på køer samt det aktuelle tidstab.

Navigerer systemet automatisk uden om køer eller tæt trafik?

Når den dynamiske guidning er aktiveret, tages der hensyn til køinformationer og det dermed forbundne tidstab. Systemet informerer i så fald føreren med meddelelsen "Din rute er blevet opdateret på grund af aktuelle trafikinformationer".

Hvad betyder farvemarkeringene på ruterne?

Grønne veje: Der meldes p.t. ikke om nogen trafikproblemer på denne strækning. Gule veje: På denne strækning er der tæt trafik. Orange veje: På denne strækning er der et trafikproblem med kødannelse. Røde veje: På denne strækning er der et alvorligt trafikproblem med stillestående trafik. Stiplede veje: Denne strækning kan der kun køres på i begrænset omfang, fx på grund af vejarbejde, indsnævret vejbane eller andet. Der vises specifikke oplysninger, når der klikkes på et farvet skilt. Veje uden skilte: Navigation er aktiv, men ruten justeres ikke.

Kan jeg også læse nyhederne under kørslen?

Ja, i Europa er det også tilladt at anvende tjenesten under kørslen.

Kan jeg slette newsfeeds?

Ja, dog kun via Car-Net-kundeportalen, og ikke i bilen. I den forbindelse skelnes der mellem to typer sletning. Den ene er at fjerne de feeds, der allerede er i bilen, og den anden er at slette feeds helt fra din personlige konto. Ved at klikke på knappen "Fjern" på billisten fjernes feedet fra bilen, men det forbliver på Car-Net-portalen og kan dermed uden problemer sendes til bilen igen. Det er en fordel, hvis du har nået det maksimale antal feeds og gerne vil udskifte et feed med at andet. For til gengæld at slette et feed helt fra din brugerkonto skal det først være fjernet fra bilen og kan herefter slettes helt med knappen "Fjern feed" (papirkurvssymbol) på Car-Net-kundeportalen.

Hvad er et RSS-feed?

Et RSS-feed er en direkte nyhedskanal fra den pågældende tjeneste direkte til dig. Når den pågældende tjeneste publicerer en artikel, bliver den altid sendt via denne kanal, og du modtager en besked ved hjælp af et hjælpeprogram eller en internetside. Således bliver alle artikler sendt til dig – ligesom med et avisabonnement.

Hvilke nyheder kan jeg abonnere på?

Du kan abonnere gratis på alle RSS-feeds, hvis du har deres korrekte feed-URL (internetadresse), fx Volkswagen koncernens RSS-feed: (INDTAST LOKALT LINK!) Volkswagen AG erklærer hermed udtrykkeligt, at der på tidspunktet for offentliggørelsen af linket ikke forefandtes ulovligt indhold på de sider, der linkes til. Volkswagen AG har ingen indflydelse på indholdet i de RSS-feeds, som brugeren selv henter ind på portalen og i bilen.

Hvordan modtager jeg nyheder i min bil?

Efter en korrekt URL-søgning kan du gemme denne på Car-Net-kundeportalen. Herefter kan du sende RSS-feedet til bilen ved at klikke på "Tilføj". Hvis din bil har forbindelse til mobilnettet, kan disse derefter kaldes frem i bilens infotainmentsystem. Gå til Car-Net-funktionsområdet via infotainmentknappen "NAV". Klik herefter på funktionsfladen "News", så du har adgang til alle de nyheder, du abonnerer på.

Hvor mange nyhedskanaler kan du gemme?

Du har mulighed for at gemme op til 10 RSS-feeds i din bil.

App-Connect.

Find svarene på de hyppigst stillede spørgsmål om Volkswagen Car-Net App-Connect.

Hvad er App-Connect?

Med App Connect kan din smartphone oprette forbindelse til infotainmentsystemet i bilen og spejle din mobiltelefons skærm på radioen eller navigationssystemet via et USB-kabel.

Hvilke radioer og navigationssystemer fås App-Connect til?

App-Connect kan bestilles til "Composition Media", "Discover Media" og "Discover Media Plus".

Hvilke apps kan spejles i bilen med App-Connect?

De App-Connect-kompatible apps omfatter MirrorLink-apps fra CCC (inklusive VW-appsene My Guide, Drive & Track, Shared Audio og Call & Remind samt apps fra partnere såsom Glympse, Aupeo, miRoamer og Parkopedia), CarPlay fra Apple (inklusive Telephone og News) og Android Auto fra Google™ (inklusive Spotify og Threema). Status: Maj 2015

Kan jeg også parre en tablet (iPad etc.) med bilen?

Hvis en tablet skal bruges, skal den være kompatibel med App-Connect. På Volkswagens hjemmeside finder du en liste over enheder, der er kompatible med Volkswagen.
Virker den håndfri betjening automatisk med en parret smartphone, eller skal jeg forbinde denne via Bluetooth som normalt?

Does the hands-free function automatically function with a coupled smartphone, or do I have to connect this additionally via Bluetooth as is usually the case?

For at bruge den håndfri betjening med din smartphone, skal den parres via Bluetooth som normalt.

Skal jeg installere særlig software på min smartphone for at kunne bruge App-Connect?

Du skal bare installere apps, der er kompatible med App-Connect på en smartphone, der er kompatibel med App-Connect.

Skal min telefon være permanent aktiv, for at jeg kan se mine apps i cockpittet (dvs. ikke i standby)?

I App-Connect kører apps på din smartphone og vises blot på bilens touchscreen. På nogle smartphones slukkes skærmen, mens skærmbilledet fortsat er synligt på bilens touchscreen. Den præcise funktion afhænger af din smartphone.

Hvordan identificerer jeg apps, der er godkendt til App-Connect?

I forbindelse med Volkswagens egne App-Connect-apps er denne information tilgængelig på Volkswagen Car-Net-hjemmesiden. Apps, der er kompatible med App-Connect, kan også findes ved fx at søge i Google TM Play Store. Det er op til app-udbyderen at levere en relevant beskrivelse af appen.

Hvor mange apps findes der i øjeblikket, der kan spejles på bilens skærm?

Apps, der er kompatible med App-Connect, tilbydes af bil- og smartphoneproducenter samt af uafhængige tredjepartsleverandører. Derfor kendes det præcise antal af apps ikke.

Hvordan får jeg Volkswagen-apps?

Volkswagen-apps kan downloades på telefonen på den sædvanlige måde gennem GoogleTM Play Store. Volkswagen leverer også information om individuelle apps samt links til GoogleTM Play Store på Car-Net-hjemmesiden.

Er det muligt at fortsætte navigationen, når man har forladt bilen?

Ja, appen kan guide dig frem til destinationen – også når du har forladt bilen.

Kan jeg også blive guidet tilbage til bilen fra destinationen?

Ja, du skal blot starte navigationen tilbage til parkeringspladsen.

Hvilke informationer kan jeg få om mine destinationer?

Med My Guide får du foruden den præcise adresse og åbningstider masser af andre informationer om destinationen. Informationer og søgekriterier for dine destinationer omfatter blandt andet:

•    Syv forskellige anbefalingskategorier
•    Resultater efter kategori eller underkategori
•    Oplysninger om retning og afstand
•    Kundernes bedømmelser
•    Åbningstider
•    Etc.

Hvor mange brugere kan oprette en spilleliste på samme tid?

Op til fire brugere kan oprette en spilleliste på samme tid.

Hvilke data kan tilføjes til spillelisten?

Alle almindelige audioformater som fx mp3 og aac understøttes. Kompatibiliteten kan variere alt efter smartphoneproducent.

Hvor mange sange kan gemmes?

Der kan i alt gemmes op til 1.000 sange i en spilleliste.

Er det muligt at oprette en fælles spilleliste med forskellige styresystemer?

Aktuelt fås "Shared Audio"-appen udelukkende til Android-styresystemet.

Er alle funktioner også tilgængelige under kørslen?

Nej, tjenesten tillader kun oprettelse af opgaver, når bilen holder stille. Allerede oprettede opgaver kan dog ses under kørslen.

Hvor mange opgaver kan maksimalt gemmes?

Systemet kan gemme op til 1.000 opgaver.

Hvordan oprettes opgaver?

Enten via appen på din smartphone eller direkte på bilens touchscreen.

Har appen automatisk adgang til kontaktpersoner i min smartphone?

Tjenesten synkroniseres kun med alle kontakter på din smartphone, hvis du ønsker det.

Hvilke funktioner får jeg med appen Drive & Track?

Med Drive & Track-appen kan du nemt oprette rutedata og bildata samt optage voicememoer om dine ture.

Hvilke funktioner er tilgængelige på min smartphone?

Drive & Track tilbyder interessante funktioner, også når du ikke sidder bag rattet:

•    Analyse af kørte ruter (inklusive detaljerede oplysninger og kalendervisning)
•    Sammenligninger af dine kørte ture

Ud fra hvilke kriterier oprettes vejpunkter?

Vejpunkterne oprettes automatisk ud fra data som fx hastighed, ratvinkel og op-/nedkørsler.

Lad os tales ved.