2.16.93.1, 2019-06-21 00:13:24

Kørepauser.

Kom afslappet og sikkert frem til destinationen.

Det er vigtigt at tage pauser under lange køreture, for overtræthed bag rattet udgør en betydelig sikkerhedsrisiko. Når du regelmæssigt tager pauser, får krop og sjæl et velfortjent hvil. Her får du information om, hvordan du bedst planlægger din rute og hvornår det er tid til at tage en pause.

Læg hvilepauser ind. For din sikkerhed.

Ofte overvurderer bilister deres egen koncentrationsevne og udholdenhed. Særligt på lange køreture er tunge øjenlåg, hyppig blinken med øjnene og gab tegn på, at du har brug for en pause! Tag advarslerne fra din krop alvorligt.

Sådan skal du gøre:
  • Påbegynd kørslen, når du er så udhvilet og frisk som muligt
  • Planlæg tilstrækkelig tid til køreturen, og tag også højde for mulige forsinkelser, som eksempelvis skyldes køkørsel.
  • Hold en pause hver anden eller tredje time. Hvis ti minutters pause er tilstrækkeligt i starten, bør pausen være 50 til 60 minutter efter otte timers kørsel.
  • Fortsæt først kørslen, når du virkelig har en følelse af, at du er frisk nok til næste etape.
  • Senest efter ti timer bør du ikke køre længere den dag, men først fortsætte kørslen næste dag.
  • Vær opmærksom på advarselssignalerne fra din krop, og hold en pause, hvis du er i tvivl.
  • Gør pauserne til en integreret del af din rute – måske er der lejlighed til at tage en afstikker ud i det grønne.
  • Løsn dine muskler under pausen med fitness-øvelser.
  • Drik og spis under din pause, men vælg let og sund kost.
image

På længere køreture.

Den rigtige ernæring er også vigtig for dit velbefindende, når du er undervejs. Vi fraråder fedtrige, tunge madretter. De skaber en følelse af oppustethed og kan hurtigt føre til kvalme. Sød og saltholdig mad gør dig tørstig. Det er bedst at vælge en let kost såsom frisk frugt og grønt. Tænk også på at have tilstrækkeligt med drikkevarer med. Her er vand, saft og kirsebærsaft mest velegnet.

Gode råd til den varme årstid.

Selv når det bliver varmt i bilen, er det bedst ikke at køre med åbne vinduer. Træk kan medføre forkølelser, selv om sommeren. Kølige klude og kolde drikkevarer fra en køleboks, der eksempelvis kan fås som tilbehør hos din servicepartner hos Volkswagen Erhvervsbiler, sikrer dig den nødvendige opfriskning. Dit tøj skal naturligvis være afstemt efter temperaturen. Det er dog nemmest at holde de varme dage ud, hvis din bil er udstyret med et klimaanlæg.

Flere gode råd til undervejs på rejsen.

Vores service til dig.